top of page

Du kender måske ordsproget: "Et billede siger mere end tusinde ord"? Med denne gave har du mulighed for at give et billede af noget, der betyder meget for modtageren på en fed og rustik måde.

Til denne gave skal du bruge:

  • Et stykke træ

  • Sandpapir

  • En printer

  • Flydende lim (Jeg brugte en hvid, lidt tyk lim)

  • Trælak 

Sådan gør du:

Vælg et stykke træ der passer til den størrelse du ønsker billedet skal være. Slib siderne og overfladen, således at den er glat og ikke har ujævnheder. Gør den ren med en fugtet klud og lad den tørre.

Print billedet ud på alm. printerpapir og klip det ud i den ønskede størrelse. Smør et lag lim på den side af papiret, hvor billedet er og lim det på træet. Sørg for at hele papiret ligger glat over træet og at der ikke er buler eller ujævnheder. Lad det tørre i 24 timer.

Fugt papiret på træet med en svamp og nuller forsigtigt papiret af. Når alt papiret er kommet af lader du træet tørre.

Giv træet to lag lak for at sikre at billedet holder i længere tid.

Ps. Du kan evt. male træet rundt om billedet med maling

Træbillede

Billede er på vej

bottom of page